FRA VALG TIL VURDERING
Et netværksprojekt i udvikling af IT-skolestrategi
Visionen på Haderslev Katedralskole
-
At flytte eleverne fra ”valg til vurdering” – elevernes digitale kompetencer flyttes fra, at lærerne foretager kvalificerede valg af digitale medier for eleverne til, at eleverne selv er i stand til at vurdere anvendeligheden af digitale medier i deres læringsproces.
-
IT-skolestrategien er et fælles projekt, som løftes af alle interessenter i organisationen, således at også alle lærere holder sig opdaterede indenfor deres fags it-didaktiske muligheder, så de kan bidrage til at opkvalificere elevernes læringsproces og digitale dannelse.
-
at ledelsen i samarbejde med alle interessenter på skolen sikrer de nødvendige rammer for it-strategien. Samt at ledelsen viser et tydeligt ansvar for, at der i processen konstant arbejdes målrettet mod visionen, og at denne vision er en fast og gennemsigtig del af skolens mindset, mens selve processen holdes dynamisk og fleksibel.
