Præmis og perspektiv

 

Præmisser

Elevers tekniske færdigheder, digitale kompetencer og graden af digital dannelse skal integreres og bedømmes i de enkelte fag, og elever skal i mødet med digitale medier, værktøjer og kommunikationsformer blive i stand til at foretage kvalificerede valg og vurderinger i en lærings- og uddannelsesmæssig kontekst, men også i et dannelsesperspektiv som digitale borgere. Konkret betyder det, at:

 

• Elever skal udvikle digitale kompetencer, der gør dem i stand til at bearbejde information og anvende kommunikationsteknologier i forskellige digitale platforme og medietyper på en hensigtsmæssig måde.

• Elever skal kunne tilgå information fra forskellige kilder med henblik på at anvende disse kilder i en individuel og kollaborativ læringsproces, hvor de kommunikerer, kommer til nye erkendelser, løser problemer og er i stand til at bruge informationerne til at træffe den rette beslutning eller logiske konklusion.

• Elever skal kunne navigere i en stadig strøm af informationer og kommunikationsteknologier og skal kunne foretage et kvalificeret valg af den rette teknologi til det rette formål.

• Elever skal kunne tilgå, forstå og bearbejde digital information kreativt og effektivt i en læringskontekst. De skal også lære at kommunikere digitalt, samt dele og skabe digital information.

• Elever skal lære at omgås/behandle digitale informationer på en kritisk, sikker og etisk korrekt facon.

• Elever skal lære at anvende digitale platforme, informationer og værktøjer til at skabe selvstændige digitale produkter i en faglig kontekst.

 

 

Perspektiver 

Vi foreslår derfor, at man overvejer fem områder:

 

1. En mere fleksibel placering og afvikling af de digitale prøveformer.

2. En justering af prøvernes indhold så de i højere grad kobles med undervisningen.

3. En integration af de skriftlige og mundtlige prøveformer.

4. En konkretisering i fagenes læreplan af hvordan tekniske færdigheder, digitale kompetencer og digital dannelse trænes og vurderes i fagene (se desuden bilag 1)

5. En principiel drøftelse der omhandler vægtningen af uddannelsens studieforberedende og samfundsforberedende formål.

 

ad 1)

Man kunne overveje mulighederne for udvide placeringen af prøverne. De digitale prøveformers frisættelse af tid og rum giver mulighed for at placere prøveformer på andre tidspunkter end vinter- og sommerterminen. Hvad er egentlig argumentet for at afvikle prøverne i maj-juni perioden? Kunne man tænke placeringen af prøveafviklingen i forbindelse med særligt tilrettelagte processer, som ligger i de enkelte fag, på et hvilket som helst tidspunkt af skoleåret? Eller at et forløb i et fag kan inddrages i selve eksamen og dermed i bedømmelsen, fx et digitalt produkt lavet i undervisningen.

 

ad 2)

Man kunne overveje, hvorvidt prøveformernes indhold skal justeres, hvis de tekniske færdigheder, de digitale kompetencer og den digitale dannelse skal integreres i prøveformene. Endvidere kunne det være en oplagt mulighed at tænke prøveformen ind i selve undervisningen - på den måde kan man også gøre eleverne mere ansvarlige overfor den viden, som de producerer (evt. i form af en digital produktion), fordi de ved, at det er noget, som de (kan) prøves i. Prøveformerne er i forvejen et centralt styringsparameter i undervisningen.

 

ad 3)

Man kunne udfordre barrieren mellem skriftlighed og mundtlighed i de eksisterende prøveformer. Hvorfor ikke i højere grad overveje prøveformer der indeholder begge elementer? Her imødekommer man også udfordringerne med plagiatur ved at kombinere den skriftlige disciplin med et mundtligt, individuelt forsvar.

 

ad 4)

Man kunne i en dialog med fagkonsulenterne forsøge at konkretisere integrationen og vurderingen af de tekniske færdigheder, de digitale kompetencer og den digitale dannelse i de enkelte fags læreplaner (se vores konkrete forslag til formuleringer i bilag 1 til fag fra de tre fakulteter). Det kunne fx omhandle databehandling i et naturvidenskabeligt fag: at forholde sig til det anvendte, digitale redskab (er det det rigtige program? Har programmet styrker og svagheder? Hvordan præsenterer programmet resultaterne? Det ligger i tråd med vores grundlæggende antagelse om, at eleverne skal udvikles til at kunne gå fra “Fra valg til vurdering”; eleven vælger et program, og hvordan er vurderingen så af dette valg?

 

ad 5)

Man kunne, i forhold til digitale kompetencer og digital dannelses rolle og betydning i ungdomsuddannelse, drøfte, hvad vi egentlig måler vores elever på, og hvad der er uddannelsens overordnede formål? I hvor høj grad skal en ungdomsuddannelse være studieforberedende eller samfundsforberedende? Kollaboration favner både det studieforberedende og det samfundsforberedende. Det studieforberedende handler om processen. Det handler om at arbejde kollaborativ og ikke kooperativt.